Allan Simonsen
Knud Lundberg

Knud Lundberg
– indbegrebet af den akademiske fodboldspiller

Knud Lundberg var fra tiden, hvor Akademisk Boldklub lå på Fælleden, og levede op til sit navn. Lundberg tilhørte en generation af AB-spillere, der var dominerende i truppen på det danske A-landshold i fyrrerne, hvor landsholdskarrieren ellers blev sat på stand by i krigsårene. Han debuterede i en venskabskamp mod Sverige i Københavns Idrætspark den 20. juni 1943, der på grund af publikums ’civile ulydighed’ blev opfattet som en politisk manifestation af den tyske besættelsesmagt. Efter den svenske og den danske nationalmelodi begyndte publikum improviseret at synge den norske nationalmelodi som udtryk for fællesskabet og sympatien med det ligeledes besatte broderfolk. Herefter nægtede nazisterne Dansk Boldspil-Union at arrangere flere landskampe. Ganske symbolsk henlagde DBU den første landskamp efter krigen til netop Oslo i juni 1946.

 

To OL-slutrunder

Det blev Knud Lundbergs anden landskamp, og blot fem kampe senere var han pludselig at finde på det danske OL-landshold, der vandt bronze ved De Olympiske Lege i London i 1948 ved at slå Storbritanien med 5-3. Fire år senere tabte han og holdet til Jugoslavien med samme cifre i den olympiske kvartfinale i Helsinki. Lundberg var ikke på landsholdet det følgende år – kilder fortæller, at han ikke var på god fod med medlem af Udtagelseskomitéen Spang-Larsen – men han gjorde comeback med en enkelt kamp i 1954, spillede fem i 1955 og syv landskampe i hans sidste år i rødt og hvidt i 1956.

 

Landskampen mod England i Københavns Idrætspark i oktober 1955 markerede indvielsen af den dengang nye hovedtribune, som i dag hedder Coca Cola-tribunen, og som er den eneste utidssvarende af de fire tribuner i det nu ombyggede nationalstadion, Parken.

 

Fem måneder tidligere havde Lundberg scoret sit ottende landskampmål i 1-5 nederlaget til Sovjet i Minsk. Hans 10. og sidste scoring faldt i hans 39. og sidste landskamp, 2-2 mod Holland den 4. november 1956.

 

Udover fodbold havde Knud Lundberg også talent for håndbold og basketball, og som den eneste nogensinde opnåede han landskampe i hele tre forskellige idrætsgrene med 21 håndboldlandskampe og 16 basketballlandskampe.

 

Super-slow

Professionelt skiftede han sin læge-uddannelse ud med en karriere som sportsjournalist og –redaktør på Aktuelt samt et forfatterskab, der sidst i firserne blandt andet omfattede fodboldkrøniken Dansk Fodbold (fire bind), som blev udgivet af DBU i forbindelse med organisationens 100-års jubilæum. Lundberg benyttede sin jævnaldrende landsholdskollega fra slutningen af 1940’erne, udlandsprofessionelle og lektor i latin, Ivan Jensen, som historisk konsulent på disse udgivelser. Skæbnen vil, at 80-årige Ivan Jensen nu lider af samme Alzheimer-sygdom som Lundberg gjorde i de sidste syv år af sit liv.

 

I sportspressen blev han med kærlig sarkasme kendt som journalisten, der aldrig bragte en nyhed. Men såvel i disse kredse som i resten af fodbold-miljøet og blandt de tilskuere, der har set ham i aktion, vil han blive husket som den akademiske landsholdsangriber med et tempo i sit spil, der minder om dagens tv-gengivelser i super-slowmotion. Fra dengang, AB spillede i grønne trøjer med hvide ærmer. Og alle tv-optagelser var i sort/hvid.

 

Knud Lundberg, der blev født den 14. maj 1920, døde mandag den 12. august 2002. Han blev 82 år gammel.