#19, Danmark 5-0 Jugoslavien, 16. juni 1984

Danmarks første slutrundedeltagelse i 20 år var en realitet efter specielt de minderige kampe mod England i kvalifikationen til EM i Frankrig i 1984. Åbningskampen mod værtsnationen var endt med et knebent dansk nederlag på 0-1, og oven i købet var Allan Simonsen ukampdygtig i resten af turneringen pga. et brækket ben. Næste kamp var derfor uhyre vigtig for de danske forhåbninger om fortsat deltagelse ved slutrunden. Modstanderen var Jugoslavien, som Danmark tidligere havde spillet – og tabt - 6 landskampe mod.

 

Det store spørgsmål inden kampen på Stade Gerland i Lyon var, om danskerne var kommet sig fuldstændigt – både fysisk og psykisk – over det noget ærgerlige nederlag til franskmændene. Svaret var indlysende efter bare få minutters spil, idet motivationen og spilleglæden lyste ud af samtlige spillere. Det varede heller ikke længe, inden dette også var afspejlet på måltavlen. Frank Arnesen opsnappede bolden på jugoslavernes banehalvdel og satte med et langt træk fuld fart mod baglinjen. Tæt på baglinjen var det mest oplagte et indlæg, men Arnesen tog chancen med et knaldhårdt skud fra en spids vinkel. Et mål printet på nethinden for evigt, og der var kun spillet 7 minutter.

 

Resten af kampen var en sjælden set opvisning af et dansk kollektiv, der fungerede såvel offensivt som defensivt. Ole Qvist tog sig af de kvalificerede jugoslaviske afslutninger, der trods alt var. Morten Olsen dirigerede forsvaret med sikker hånd, og på midtbanen spillede Jens Jørn Bertelsen vel nok sin bedste landskamp. Oppe i front viste Michael Laudrup og Preben Elkjær en indbyrdes spilforståelse, der ikke blot underholdt tilskuerne men også lovede godt for fremtiden.

 

Sejren var ikke et mål for stor, og måden, hvorpå den blev sikret, understregede ikke blot kvaliteten i den danske trup men også Sepp Pionteks fodboldfilosofi. Men måske vigtigst af alt, Danmark kunne på trods af en bedre målscore nøjes med uafgjort mod Belgien om en plads i semifinalerne.