#17, Danmark 2-0 Argentina, 13. januar 1995

Danmark vinder VM! Ja, en noget pompøs indledning, men faktum er, at Danmark i januar 1995 deltog i King Fahd Cup, som var forløberen til FIFAs Intercontinental Cup, som er en slags slutrunde for vinderne af de kontinentale mesterskaber – og altså med deltagelse af, i Danmarks tilfælde, Europamesteren.

 

Efter EM-titlen kom i hus i 1992, så blev Danmark inviteret til at deltage i Artemio Franchi Trophy kampen, som blot blev afviklet to gange mellem vinderen af det sydamerikanske mesterskab, Copa América, og europamesteren.

 

I februar 1993 mødte Danmark således Argentina i Mar del Plata, men tabte kampen efter forlænget spilletid og straffespark. I januar 1995 ville skæbnen den således, at de to nationer igen stod over for hinanden i en slutkamp om et trofæ som bevis på, hvem der repræsenterede det stærkeste kontinental-forbund.

 

Danmark deltog i turneringen uden nogle af nøglespillerne fra landsholdet på den tid. Peter Schmeichel var blevet skadet i en Premier League-kamp mod Crystal Palace midt i november og fik come-back hos Manchester United i en FA Cup-kamp samtidigt med King Fahd Cup og John ”Faxe” Jensen var optaget af det traditionelt meget hårde Premier League program efter jul og hen over nytår for Arsenal.

 

Argentinerne stillede op med verdensstjerne som José Chamot, Ariel Ortega og Gabriel Batistuta, som deltog i VM-slutrunderne 1994 og 1998, altså på hver side af denne turnering.

 

Michael Laudrup åbnede ballet allerede efter godt syv minutter, med kampens første scoring på straffespark. I det hele taget bekom den Saudi-Arabiske varme brødrene Laudrup og de rapfodede spillere bedst, og Brian Laudrup blev efterfølgende da også kåret som turneringens bedste spiller.

 

Omend kampens kvalitet dalede en del af 2. halvleg, så blev tydeligt udstillet hvorfor Richard Møller Nielsen er DBUs mest succesfulde træner til dato: han ”læste” argentinerne godt og ”doserede” de danske spillere strategisk efter det samt taktisk efter hver spillers formåen, og som eksempel herpå gik AaBs Peter Rasmussen helt i front og kunne, med et kvarter tilbage, øge den danske føring til 2-0.

 

Argentinerne tabte herefter hovedet i ørkenvarmen, og Chamot blev udvist til sidst, inden Danmark for anden gang på to-et-halvt år skulle have overrakt et trofæ som vinder af en prestigefyldt turnering.