#15, Danmark 2-0 Frankrig, 11. juni 2002

VM i Sydkorea/Japan var begyndt godt for det danske landshold. Det var blevet til sejr over Uruguay dagen efter, at de regerende verdensmestre fra Frankrig noget overraskende havde tabt åbningskampen 0-1 til Senegal. Puljens anden runde bød på to uafgjorte kampe; for Danmarks vedkommende 1-1 mod Senegal, hvorimod Frankrig endnu en gang måtte forlade grønsværen uden at have scoret efter 0-0 mod Uruguay. Danmark havde således fire point, Frankrig kun et enkelt, men alligevel kunne Danmark ende med at blive sorteper, hvis Frankrig vandt 2-0 eller mere. Da de sidste tre opgør mod franskmændene var endt med tre nederlag, var der god grund til at frygte kampen mod Frankrig. Oven i købet vendte

 

Zinedine Zidane tilbage til det franske hold efter en skadespause, hvilket på papiret ikke gjorde de danske chancer bedre.

 

Taktisk havde Morten Olsen gjort sig store tanker op til kampen mod Frankrig. Opstillingen var at betegne som 4-5-1, hvor Ebbe Sand som den normale spydspids var sat på bænken, og Jon Dahl Tomasson rykket frem på denne plads. Dette gav plads til Christian Poulsen, der på den defensive midtbane skulle neutralisere Zidane. Derudover var anføreren fra de to første kampe – Jan Heintze – var blevet sat af og erstattet af Niclas Jensen. Som ventet kom franskmændene stormende fra første fløjt, men det var Danmark der midt i halvlegen kom foran på Dennis Rommedahls perfekte afslutning på Stig Tøftings følte aflevering. Dette bevirkede blot et endnu højere tempo fra franskmændene, men storspil fra Thomas Sørensen betød, at føringen holdt halvlegen ud.

 

Historien gentog sig i anden halvleg. Et dansk mål midt i halvlegen – Jon Dahl Tomassons 4. scoring i 3 kampe – på trods af et gevaldigt pres fra franskmændene. Og Thomas Sørensen havde en af de dage, hvor han bare ikke kunne passeres. Da slutfløjtet lød, havde Danmark på en stor del kløgt og fight besejret verdensmestrene, der måtte forlade turneringen efter de tre indledende gruppekampe uden overhovedet at have scoret ét eneste mål! Danmarks taktiske triumf og kvalifikation til ottendedelsfinalerne havde været den perfekte begyndelse på dagen på mange arbejdspladser, der som en konsekvens af kick-off kl. 8.30 dansk tid havde valgt at gøre landskampen til en fælles oplevelse for medarbejderne.